Det daglige brød

Madbrød med durum

Dette brød egner sig godt som tilbehør til supper og salater, men dejen kan også godt bruges til morgenboller. Nemt at tage op af fryseren og varme i ovnen ca. 10 min.

Et fyldigt brød bagt af durummel (fuldkorn eller sigtet) og tipo 00. Durummelet, som ikke har nogen hæve-evne giver en dejlig smag, og tipo 00 sørger for, at brødet alligevel hæver. Tilsæt soltørrede tomater, hvidløg, fetaost, revet gulerod, diverse kerner og/eller krydderier. Prøv dig frem. Her har jeg brugt 100g soltørrede tomater og 100g fetaost, men noget fyld er tungere end andet, så brug bare dette som udgangspunkt for din egen smag.



Bland

Rør gæren ud i væsken og tilæt durummel. Rør det godt sammen og lad det stå på køkkenbordet natten over.

 

1000 gram Vand
20 g Gær

500g Durumhvede


Ælt

Næste morgen/formiddag: Tilsæt tipo 00 og salt og ælt dejen på maskine eller på bordet. (hvis du har noget hvede-surdej tilsæt en dl. og lidt mere mel.) Når dejen er færdigæltet tilsættes det eventuelle fyld. Lad hæve til dobbelt størrelse, ca. et par timer. Kig på ælte-kartotekskortet, hvis du vil vide noget mere om at ælte dej.

 

 

 

1150g Tipo 00

25 g Salt
100 g Fetaost
100 g Soltørrede tomater i olie


Bag

Slå op til små aflange boller eller måske små flutes. Efterhæv ca. 15-20 min. Bages ved 200°C-225°C i 15-20 min (boller) eller 30-35 min (brød)