Det daglige brød

Emmerbrød

Den gamle kornsort emmer har en fantastisk aromatisk hvedesmag, og brødet egner sig godt til spegepølse, stærk ost og andre kraftigt smagende pålæg.

Ælt dejen helt færdig, og sæt den i køleskabet. Gør det et døgn før eller dagen før eller aftenen før. Jo længere koldhævning des mere smag.


Bland og ælt

Rør gæren ud i vandet og tilsæt mel og salt. Dejen æltes og lægges i en STOR skål eller boks, som kan lukkes godt og sættes i køleskab.

1000 gram Vand
20 g Gær

300g Emmer
200g Tipo 00
800g Hvede, sigtet

30 g Salt


Bag

Slå op til brød eller boller og efterhæv ca. 15-20 min. eller længere. Bages ved 200°C i 15-20 min (boller) eller 35-45 min (brød)